Vandrepokal som gives til den ekvipage, der har været ude at vise “flaget” flest gange.
Reglement opdateret d. 19. marts 2022
Kontakt ang. Årets Aktive Fjordhest kan ske via mail til aktiv@vejleegnensfjordheste.dk
I denne konkurrence er det ekvipagen, som indsamler point.
Ejer eller fremviser af hesten skal være medlem af Vejleegnens Fjordheste for at kunne opnå point.
Konkurrencen følger kalenderåret, og alle konkurrerer på lige fod uanset niveau.
Point kan opnås ved alle arrangementer hvor fjordhesten deltager - undtagen ved dressur, spring og kørsel.
Det er dog et krav at arrangementet afholdes af en klub, forening eller cvr-registreret virksomhed, hvor der har været en åben indbydelse og tilmeldingsfrist.
Ekvipagen skal være startberettiget for at resultatet tæller.
Der tildeles 1 point for hver klasse/mønstring/osv., eller hvad man deltager i.
Ikke gennemførte (diskvalifikation eller opgivet) eller ikke godkendte klasser tæller ikke.
Vinderen er den med flest point. Der er rosetter til 1., 2. og 3. placerede.
Stillingen opdateres cirka tre gange om året og offentliggøres på Vejleegnens Fjordhestes side på Facebook.
Det endelige resultat offentliggøres til generalforsamlingen, hvor der vil være præmieoverrækkelse.
Opnåede resultater sendes på mail til aktiv@vejleegnensfjordheste.dk, hvor der oplyses
fremviserens navn, hestens navn og id, arrangementets dato og sted, samt klasse.
Mailen skal endvidere indeholde et evt. link til resultatet på https://online.equipe.com/ eller vedhæftes et billede af resultatet.
Eksempel:
Fremviser: Mette Kofoed
Hest: Ibanez 208333FJ0902974
Sted: Stævne Syd
Dato: d. 22. 3. 2015
Klasse: Forhindsringscup
Resultater skal indsendes løbende, og senest tre mdr. efter, de er opnået.
Årets Sportshest 2023
1. Søndervangs Tora/Ida Oline Solgaard Nielsen
2. Disco Ørskovgaard/Gitte Lund Ellgaard
2. Skovsgaards Trond/Katrine Petersen
3. Søndervangs Tora/Julie Mygind Jørgensen
Årets Sportshest 2022
1. Søndervangs Tora/Ida Oline Solgaard Nielsen
2. Disco Ørskovgaard/Gitte Lund Ellgaard
3. Stald Kiels Poesi/Caroline P. Østergaard